Sondeernæring

Mange mennesker får sondeernæring i hjemmet, og flere og flere er afhængige af andres hjælp med at få indgivet sondeernæringen. Af den grund har vi udviklet en vejledning, der giver en beskrivelse af, hvordan du håndterer sondeernæringen på en hensigtsmæssig måde.

Mennesker er unikke, og situationer forskellige, og ofte er der behov for individuel planlægning omkring administration og mængden af sondeernæring. Derfor er der sidst i vejledningen to sondeernæringsskemaer, som du enten kan anvende direkte eller måske blive inspireret af i din håndtering af sondeernæring.

Har du behov for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte os. Vi besvarer dagligt praktiske spørgsmål og rådgiver om emnet, og den service vil vi også gerne tilbyde dig.