Fresenius Kabi driver et centralt kompetencecenter for databeskyttelse. Kompetencecentret har oprettet en databeskyttelsesramme i overensstemmelse med ISO 29100 (databeskyttelsesramme for beskyttelse af identitetsoplysninger). Kompetencecentret har til formål at gennemføre en harmoniseret og konsistent måde at behandle persondata på i alle Fresenius Kabi-enheder. Det fastsætter politikker, procedurer og standarder for databeskyttelse og tilbyder værktøjer og processer til medarbejderne samt kursus- og bevidstgørelsesmaterialer. Desuden leverer kompetencecentret ekspertise inden for alle databeskyttelsesanliggender.
Vores lokale databeskyttelseskonsulenter i de forskellige juridiske Fresenius Kabi-enheder yder støtte til de lokale ledelser i disses bestræbelser på at opfylde kravene, herunder ved at udføre risiko- og compliancevurderinger for de forskellige databehandlingsaktiviteter. Med disse vurderinger ønsker vi at integrere databeskyttelseskravene i designet af vores processer og vores IT-systemer.
Vi ved hos Fresenius Kabi, at informationssikkerhed er vigtigt for vores kunder, patienter og forretningspartnere. Vi ønsker at opretholde informationssikkerheden gennem ansvarlig ledelse og hensigtsmæssig brug og beskyttelse af data i henhold til juridiske og regulatoriske krav og bestemmelserne i vores kontrakter. Du kan læse mere om informationssikkerheden hos Fresenius Kabi.
Overvågningen af vores bestræbelser på at opfylde kravene vedrørende databeskyttelse varetages af vores databeskyttelsesrådgiver.