Arla Foodservice, Dansk Selskab for Geriatri, Dansk Selskab for Klinisk Ernæring, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Danske Tandplejere, Danske Ældreråd, Det Danske Madhus, Dansk Sygeplejeråd, Faglige Seniorer, FaKD, FMF, FOA, Fresenius Kabi, Kost og Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer, Mejeriforeningen, Parkinsonforeningen og Ældre Sagen.
Åbent brev til ministre: Det er tid til en indsats mod underernæring
Sammen med 17 andre aktører har Fresenius Kabi sendt et åbent brev til indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde og ældreminister Mette Kierkgaard, der kalder på en indsats mod underernæring i Danmark.
En rapport fra 2024 estimerer, at over 200.000 danskere er berørt af underernæring, hvilket medfører årlige meromkostninger for sundhedsvæsenet på 14,5 mia. kroner og hertil skønnet 25 mia. kr. i tabte, gode leveår (2024-tal).
Antallet af underernærede ventes endda at stige til 250.000 danskere inden 2035, hvis der ikke igangsættes forebyggende indsatser. En yderligere stigning i antallet af underernærede vil medføre merudgifter, som vil presse både kommunale, regionale og statslige budgetter. Endnu mere bekymrende vil en stigning også føre til, at endnu flere borgere i Danmark mister livskvalitet og funktionsevne, bliver ramt af alvorlig sygdom eller potentielt dør af underernæring.
Tre forslag til konkret indsatser
- Implementer Sundhedsstyrelsens vejlending om underernæring som nationale retningslinjer
- Gør tidlig opsporing og behandling af underernæring til en eksplicit del af den nye folkesundhedslov
- Skriv ernæringsbehandling ind i sundhedsloven på lige fod med al anden sundhedsfaglig behandling