Ny video: Derfor er det vigtigt at holde vægten, når man har kræft

17. maj 2023

Det er vigtigt, at kræftpatienter selv forstår, hvorfor de ikke må tabe sig, hvis de skal have motivation til at holde vægten. Det fortæller Uffe, som har kræft, og hans datter om i denne video.

Når man har en kræftsygdom, er det vigtigt, at man ikke taber sig. Men det kan virke uhåndgribeligt for mange patienter, hvis de ikke får at vide, hvorfor man ikke må det. For Uffe var det i hvert fald først, da han fik fortalt, at det kunne have indvirkning på hans behandling, at han fandt motivationen til at holde vægten oppe. Og så havde han god hjælp af sin datter Jennifer, der var med til at huske ham på at få nok at spise.

Se videoen om Uffe og Jennifer og hvordan det gjorde en forskel for Uffe at få at vide, hvorfor han ikke måtte tabe sig.

På hjemmesiden kan du få mere viden om, hvorfor mange taber sig, når de har kræft, og hvordan den rette ernæring kan være afgørende for at komme godt igennem en kræftsygdom.

Læs også om

  • Hverdagsråd
  • Kostalternativer
  • Patienthistorier
  • Vægttab

Besøg kostogcancer.dk her.

Kostogcancer.dk er udviklet i samarbejde mellem Kost og Ernæringsforbundet, Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker, Fagligt Selskab af Kliniske Diætister gennem støtte fra Fresenius Kabi.